Man kan aldrig få for meget af en god ting...

Da Freja var lidt over et år gammel, havde vi hende med i IKEA (hun kan jo ligeså godt lære det fra en ung alder), og der fik hun øje på en tøj-hundehvalp som hun forelskede sig helt og aldeles i og hun navngav den Vu-vu på stedet. 

Vu-vu blev hurtigt hendes bedste ven, hovedpude, sutteklud, krammebamse og "partner in crime"... "Vu-vu væltede den moar"

Vi blev naturligvis lidt bekymrede for hvad der ville ske hvis Vu-vu blev væk eller gik i stykker, så vi har ad flere omgange købt et par ekstra bare lige hvis nu...

Her er hvad jeg fandt her til aften da jeg var inde og kigge til hende...

Freja med sin elskede hunde kennel... Må jeg præsentere Vu-vu, Mere Vu-vu og Ekstra Vu-vu... åh ja, og Freja nederst. Behøver jeg at sige at hun selv har navngivet dem?