Man har vel lov til at være en puttegris!

Silja har altid gerne villet have opmærksomhed, i modsætning til Freja, der allerede som lille baby klart signalerede at nu gad hun ikke folk mere, og nu ville hun være i fred.

Efterhånden som hun blev ældre og vi fik bugt med både hendes refluks og styr på ørene, begyndte vi at se mere og mere til den Silja, der gemte sin inde bagved al sygdommen og hun viste sig at være en ligevægtig pige med et lyst sind og et smil til overs for alle. Hun har aldrig rigtigt været separations angst og hun er blevet bedre og bedre til at tage alting i stiv arm.

Der er et menneske i hele verden som hun har elsket siden hun var helt spæd - hendes søster! Hun ved ALTID hvor Freja er og hun er altid særligt opmærksom på hende. Freja gider hende som regel kun kort - man er vel snart 2½ og har krudt i bleen - men Silja lever og ånder for de stunder hvor hendes søster snakker med hende eller giver hende en krammer eller bruger 2 minutter på at lege med hende, eller få hende til at grine.

Efterhånden som Silja er blevet ældre, vil Freja godt bruge lidt mere tid på hende og den seneste uges tid har Silja været en total puttegris, der hele tiden begraver hovedet ved ens bryst eller hals og bare vil kramme hele tiden, og I dag gik det ud over Freja. Silja sad hos mig, Freja sad ved siden af og Silja blev ved med at læne sig over og gemme hovedet ved Frejas bryst, og som en god storesøster, kradsede Freja hende på ryggen mens hun puttede.

Det var lige til at blive helt rørt over.

Lidt senere puttede Silja med far og igen kom Freja over og legede.

De er slet ikke til at stå for, mine smukke piger!

Mors Lækkerlap...

Så har jeg fået syet det første af mit fine småfolk æble stof og jeg mange flere ideer til hvad resten skal blive til. Til den pris gælder det jo om at strække det længst muligt.

Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige mønstre på tunikaer, og jeg er blevet ret glad for den her fra MiniKrea til Silja.

Her kommer lige et par action pics fra da madammen prøvede tøjet tidligere i dag.

Det sidste billede viser måske ikke tøjet så meget, men jeg kunne ikke stå for det, så det har også lige sneget sig med.

Tunikaen er i Æblestof fra Småfolk, og ærmerne er i en lækker bomulds Broderi Anglaise. Der er elastik i halsen og i ærmerne.

Bukserne er i en tynd, blød mørkeblå denim med et æble applikeret på låret. Ribben er med lilla og hvide striber.

Gamle venner i ny forklædning...

Jeg har været vild med det her æblestof siden jeg så det første gang - det virker bare så sommerligt og lækkert og kvaliteten er fantastisk. Jeg har de sidste par år syet rigtigt mange par bukser i det, i forskelligt snit og med forskellig talje - med og uden foer - og alle sammen har været fede.

Disse er ingen undtagelse. Det er bestillingsarbejde og kunden brød sig ikke om den stribede rib, jeg normalt bruger, så de er med sort rib, og det fungerer bare rigtigt godt synes jeg. Det giver en klar kontrast ved taljen og det ser fantastisk ud.

Nu håber jeg bare at kunden bliver glad for dem :)

Først bruger man tid på at lære dem at tale...

...og så begynder de at koste rundt med folk!

Freja taler efterhånden rigtigt godt. Dels er hun rigtig god til lange ord, hun siger fx Mikrobølgeovn (dog glemmer hun bølge fra tid til anden og kalder den for en mikroovn) og vi har lært hende at sige Bruttonationalprodukt en dag vi kedede os (hun mener dog at det hedder Plutonationalprodukt), men her på det sidste er hun også begyndt at blive ret avanceret i sin sætningsopbygning. Fx bruger hun ofte jeg, og, må, vil osv. Hun er ved at være oppe på 6-10 ords sætninger, og det er sjældent hun har problemer med at gøre sig forståelig, heller ikke overfor fremmede.

Dog har hun en svær periode efter jeg er startet på arbejde, og nu hvor hun samtidigt ikke vil sove middagslur længere er hun ofte ked og pylret, så hun har sutten meget mere end normalt, og det slår tydeligt igennem i hendes sprog. Når hun kommer lidt ovenpå igen, må vi tage kampen igen og forklare hende at sutten kun er når man skal sove, men hun er så ked af det i øjeblikket at jeg hverken nænner eller orker at tage den fra hende.

Hun har længe vist at hun har humor, og jo mere avanceret hendes sprog bliver, jo mere udvikler humoren sig. Det er helt fantastisk at følge denne her personlighed vi jo godt ved at hun har, slå mere og mere igennem i hendes sprog. Et eksempel fra en eftermiddag for ikke så længe siden, hvor jeg havde hentet ungerne og vi sad hjemme ved bordet og fik vand og frugt.

"Freja, hvad har du lavet i dag?"
"Arj ALTSÅ moar, Freja Vuggestue!"

og samtidigt kiggede hun på mig som om jeg var totalt åndssvag. Det tyder desværre på at hun har arvet sin farfar's platte humor - beklageligvis!

Vi brugte meget Babytegn med Freja da hun var yngre, men efterhånden som hendes sprog blev bedre, brugte hun det mindre og mindre. Nu har hun dog genoptaget mange af tegnene, fordi vi bruger dem med Silja. Jeg glæder mig meget til at se om Silja kommer til at være lige så langt fremme sprogligt som Freja er. Det må tiden jo vise.

Freja har også fundet ud af at hun kan bede folk om at gøre noget, og så gør de det. Da vi sad og ventede på toget til Tivoli i fredags, brugte hun tiden på at dirigere rundt med bedstemor. "Ikke stå der bedstemor - gå den vej", "Nej, denne her vej bedstemor, stå her" osv. i den dùr.

Det betyder desværre at hun nu forventer at alle bare gør som hun siger. Fx har hun besluttet sig for at en stol vi har stående i stuen, nu er Frejas stol, og hun smider konsekvent folk væk fra den. "Gå væk, far. Freja sidde i stolen sammen med ble og sutte og slappe lidt af" "Kom stå her mor, Freja sidde på stolen"

Indimellem overvejer jeg om det var al arbejdet værd at lære hende at tale... hun er ihvertfald blevet en rigtig diktator...

Nogle gange er man lidt heldig

Det er ikke nogen hemmelighed for de folk der kender mig at jeg er afhængig af stoffer...!

.... Især er printet bomuld noget der fylder meget hjemme hos mig.

Jeg køber meget stof hjem fra USA men indimellem finder jeg også stof herhjemme, jeg bare ikke kan stå for. Fx fandt jeg dette på TS. Det kostede 1½ jetjager, men det lykkedes mig at få fingre i en hel meter af hver...

Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal sy til mine unger af det, og dernæst finde tid til at sy det...

Den forbistrede selvstændighed...!

Silja er nu 10 måneder gammel og hun får det bedre og bedre. Hun spiser efterhånden helt godt og søvnen går fremad - langsomt men sikkert. Vi er begyndt hos en fantastisk børnefys med hende for at styrke hendes svage grovmotorik og jeg er sikker på at vi snart kommer til ae resultater på den front.

Hun har længe spist selv meget forskelligt selv, rugbrødshapsere, frugt, ostehapsere osv., og det er gået rigtigt godt. Hun har en god finmotorik, en god mundmotorik og synes det er sjovt. Men, men, men...

Nu er hun så lige kommet ind i "vil selv" alderen for fuld udblæsning. Hun bliver stiktosset hvis vi prøver at fodre hende - især ved aftensmaden, hvor hun i forvejen er lidt små-pjevset. Hun bliver også sur og frustreret over ikke at få nok mad, hurtigt nok, så alle vores aftensmåltider styrer mod katastrofer i øjeblikket. De ender som regel med at Silja går helt i selvsving og skriger totalt ulykkeligt, og i aften var ingen undtagelse...

Begge pigerne har været sure og kede og pjevsede hele dagen, og de har bare været umulige at stille tilfredse, så jeg besluttede mig for at spise lidt tidligt og servere noget super-nemt. Det blev til aftensmad 17.15 og vi fik pølser & bacon stykker på panden og kartoffelmos. Ikke det mest inspirerende, men det var nemt, hurtigt og børnevenligt.

I dag prøvede jeg så at lade hende spise helt selv for at se om det gjorde en forskel... og det gjorde det faktisk. Hun var stadig sur og tvær, men hvis jeg stak hende en ske med kartoffelmos på, proppede hun den i munden!

Succes!

Det er en klar fremgang fra de sidste par aftener, hvor hun har siddet og lukket munden vendt hovedet væk.. jeg nåede lige at blive umådeligt tilfreds med at det nu alligevel var lykkedes mig at være klogere end en 10 måneder gammel baby.... og så besluttede førnævnte baby at nu havde mor vist glædet sig længe nok....

Hun begyndte at sidde og fægte med skeen fyldt med kartoffelmos, og banke den ned i bordet, så til sidst var babyen, moren, stolen, gulvet, loftet og vinduet smurt ind i kartoffelmos... så mens faren havde klister-ministeren og hendes storesøster i bad, måtte moren vaske det meste af køkkenet ned!

Men hun spiste lidt og hyggede sig meget...

Frække Freja

Smukke Silja

Velkommen til vores liv. 

Det er jo blevet frygteligt populært at dele sine tanker om stort og småt via en Blog, så nu vil jeg også med på moden.

Den kommer primært til at handle om mine piger, og en anden af mine store interesser, nemlig stof og børnetøj. Det er også meningen at jeg vil prøve at holde familie og venner lidt opdaterede på hvad der sker i vores liv.

I er alle sammen velkomne til at kigge med og kommentere :)