torsdag den 26. maj 2011

Man har vel lov til at være en puttegris!

Silja har altid gerne villet have opmærksomhed, i modsætning til Freja, der allerede som lille baby klart signalerede at nu gad hun ikke folk mere, og nu ville hun være i fred.

Efterhånden som hun blev ældre og vi fik bugt med både hendes refluks og styr på ørene, begyndte vi at se mere og mere til den Silja, der gemte sin inde bagved al sygdommen og hun viste sig at være en ligevægtig pige med et lyst sind og et smil til overs for alle. Hun har aldrig rigtigt været separations angst og hun er blevet bedre og bedre til at tage alting i stiv arm.

Der er et menneske i hele verden som hun har elsket siden hun var helt spæd - hendes søster! Hun ved ALTID hvor Freja er og hun er altid særligt opmærksom på hende. Freja gider hende som regel kun kort - man er vel snart 2½ og har krudt i bleen - men Silja lever og ånder for de stunder hvor hendes søster snakker med hende eller giver hende en krammer eller bruger 2 minutter på at lege med hende, eller få hende til at grine.

Efterhånden som Silja er blevet ældre, vil Freja godt bruge lidt mere tid på hende og den seneste uges tid har Silja været en total puttegris, der hele tiden begraver hovedet ved ens bryst eller hals og bare vil kramme hele tiden, og I dag gik det ud over Freja. Silja sad hos mig, Freja sad ved siden af og Silja blev ved med at læne sig over og gemme hovedet ved Frejas bryst, og som en god storesøster, kradsede Freja hende på ryggen mens hun puttede.

Det var lige til at blive helt rørt over.

Lidt senere puttede Silja med far og igen kom Freja over og legede.



De er slet ikke til at stå for, mine smukke piger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar